Albury er en større by i New South Wales i Australien. Den ligger ved Hume Highway og på nordsiden af Murray River, som danner grænsen til Victoria. Albury er hovedsæde i lokalregeringsområdet City of Albury.
Albury havde i 2016 en befolkning på 47.974. Murray River adskiller Albury fra dens tvillingeby i Victoria, Wodonga. Sammen udgør de et byområde med en befolkning på 89.007. Albury ligger 554 kilometer fra Sydney og 326 kilometer fra Melbourne.
Historie Det aboriginske Wiradjuri folk var de første, som vides at have bosat sig i området. De var jægere, fiskere og samlere, som levede i familiegrupper eller klaner spredt i det centrale New South Wales.
I det 21. århundrede bor der større grupper af Wiradjuri i Condobolin, Peak Hill, Narrandera og Griffith. Der er også en del i Wagga Wagga og Leeton samt mindre grupper i West Wyalong, Parkes, Dubbo, Forbes, Cootamundra, Cowra og Young.
Europæiske udforskning De to opdagelsesrejsende Hume og Hovell nåede frem til, hvad de på deres kort kaldte 'Crossing Point', hvor Albury nu ligger ved Murray River, den 16. november 1824. De kaldte floden Hume River efter Humes far. Derefter fortsatte de deres rejse mod syd til Westernport i Victoria. I 1830 nåede kaptajn Charles Sturt frem til Hume River tæt på sammenløbet med Murrumbidgee River. Han vidste ikke det var Hume River og gav floden navnet Murray River. Begge navne blev brugt et stykke tid, men Murray endte med at blive det foretrukne. Aboriginerne kaldte floden Millewa. Hume og Howells 'Crossing Point' var et vadested, hvor man som regel kunne krydse floden til fods om sommeren.
Europæisk bosætning De første ulovlige bosættere, også kaldet squatters, som fulgte efter de opdagelsesrejsende var William Wyse og Charles Ebden.
De første europæiske bygninger, der blev opført ved vadestedet var en lagerbygning og nogle små hytter. Landmåleren Thomas Townsend fik i 1838 til opgave at lave opmålinger til ny by. Han planlagde en by afgrænset af Wodonga Place mod vest, Hume Street mod nord nord, Kiewa Street mod øst og Nurigong Street mod syd. Townsend Street var den eneste anden vej i retning nord-syd, og Ebden og Hovell Streets var de eneste andre veje i retning øst–vest. Townsend foreslog det aboriginske navn for området Bungambrawatha som navn for den nye bosættelse, men da hans plan endelig blev godkendt og annonceret i den statslige Government Gazette 13. april 1839, var navnet ændret til Albury.
Det siges at Albury blev opkaldt efter en landsby i Kent i England, som den angiveligt lignede, men det virker ikke korrekt, da der ikke findes en landsby kaldet Albury i Kent. Mere sandsynligt er det Albury i det nærtliggende Surrey, som ligger ved den lille flod Tillingbourne og var en betydelig by i det 18. århundrede med møller og industri.
Grænseby thumb|400px|Udsigt over Albury, New South Wales, 1881, af Gibbs, Shallard, & Co. I 1847 havde Albury to pubber, en håndfuld hytter, en politikaserne og en smedje. En lille færge sejlede fra 1844 over Murray River. Alburys posthus åbnede 1. april 1843, lukkede i 1845, men genåbnede 1. februar 1847.
I 1851 blev Victoria udskilt fra New South Wales som en ny britisk koloni. Grænsen gik langs Murray River, og Albury var pludseligt en grænseby. Stigende handel med Melbourne førte til at den første bro over Murray blev bygget i 1860 efter tegninger af William Snell Chauncy. Albury blev toldstation mellem de to kolonier, da New South Wales valgte en protektionistisk tilgang efter kolonien fik en forfatning i 1856.
Albury var på denne tid begyndt at vokse betydeligt, og tysktalende immigranter begyndte at dyrke vin i området. I 1870'erne var der et smørmejeri, mølle og vingårde.
Jernbanen fra Sydney nåede til Albury i 1881. En midlertidig træbro forbandt jernbanen med det victorianske jernbanenet i 1883. New South Wales og Victoria havde forskellige sporvidder indtil 1962, hvor det første tog kørte direkte fra Sydney til Melbourne. De to kolonier kunne til at begynde med ikke blive enige om, hvor skiftestedet skulle være, så de bestilte en dyr jerngitterbro i Skotland, som kunne have begge sporvidder.
I 1888 fik Albury sin første skolebygning. Albury High School åbnede i Kiewa Street i 1927.
Det 20. århundrede thumb|Udsigt over Albury fra Monument Hill i 1920'erne
En kongelig kommission, der var nedsat til at finde Australiens nye hovedstad, anbefalede i 1903 Albury og Tumut som de foretrukne kandidater til en national hovedstad. Forslaget mødte stor modstand fra de lokale indbyggere,'The National Capital: Why Albury was not chosen' from The West Australian. Fredag 6. maj 1938. pg. 24 og til et offentligt møde stemte kun et medlem af parlamentet for Albury – Isaac Isaacs, valgt i Indi, som er et valgdistrikt i Victoria umiddelbart syd for Albury. Da der heller ikke var stor støtte til andre byer, førte det til, at man valgte at bygge en helt ny hovedstad, Canberra.About Albury , alburycity.nsw.gov.au/.thumb|Uiver bliver trukket fri af mudderet efter nødlandingen i Albury i 1934 I 1934 gennemførte en Douglas DC-2 flyvemaskine fra KLM ("Uiver"), som deltog i MacRobertson Trophy Air Race (også kendt som London Melbourne Air Race), en nødlanding på byens galopbane efter, at besætningen havde mistet orienteringen i et kraftigt tordenvejr. Ved hjælp af byens gadebelysning signalerede man i Morse-kode A-L-B-U-R-Y til flybesætningen og derefter guidede man "Uiver" til en sikker landing. Et landingsbane på galopbanen blev oplyst af forlygterne på biler, der tilhørte lokale indbyggere, som havde reageret på særnyheder på ABC radiostationen 2CO. Efter at have tanket op næste dag, hjalp mange lokale frivillige med at trække flyet ud af mudderet, så det kunne starte og fortsætte til Melbourne, hvor det vandt førsteprisen i løbets handicap-kategori og blev nummer to i alt.
Albury og Wodonga spillede en rolle i 2. verdenskrig, da der blev placeret våbendepoter i nærtliggende Bandiana og Bonegilla.
Albury fik i 1946 status som city, hvilket tidligere var en formel status i Australien. Byen spillede en rolle i efterkrigstidens indvandring til Australien, da Australiens første modtagelsescenter for indvandrere, Bonegilla Migrant Reception and Training Centre, blev åbnet i 1947.
Albury og Wodongas beliggenhed i forhold til hinanden har ofte ført til ønsker om at danne en samlet by. I 1973 planlagde Whitlam-regeringen at kanalisere noget af den ukontrollerede vækst i Australiens store kystbyer (især Sydney og Melbourne) ind i de centrale dele af landet. Der blev lavet store planer om at gøre Albury-Wodonga til en storby og den australske regering eksproprierede store landbrugsområder rundt om byerne. Nogle industrivirksomheder blev lokket til, men snart 50 år efter er befolkningstallet kun omkring 90.000, langt fra de planlagte 300.000.
Befolkning I følge folketællingen i 2016 boede der 51.076 mennesker i Albury. Aboriginere og Torres Strait-øboere udgjorde 2,9% af befolkningen. 81,2% var født i Australien. Andre var født i England 1,9%, Indien 1,2%, New Zealand 1,0%, Filippinerne 0,6% og Bhutan 0,6%. 86,0% taler kun engelsk hjemme. Andre sprog, der bliver talt hjemme er nepali 1,1%, punjabi 0,6%, mandarin 0,3%, græsk 0,3% og hindi 0,3%. De hyppigste svar for religion var ingen religion 27,7%, katolicisme 25,4% og anglicisme 16,7%.
Geografi Albury er beliggende over Murray Rivers flodslette i bakkerne for foden af Great Dividing Range. Albury, ved lufthavnen, er 164 meter over havets overflade.
Klima Albury har et varmt, tempereret klima, med kølige, fugtige vintre og varme, tørre somre. Efter Köppens klimaklassifikation har Albury et fugtigt subtropisk klima (Cfa), men har også tendenser til middelhavsklima (Csa).
Om sommeren er den daglige højeste temperatur i gennemsnit 30° C med lav fugtighed, men der er betydelig daglig variation. I gennemsnit er der 17 dage med temperaturer over 35° C om sommeren. Om vinteren er gennemsnittet 12° C med mange overskyede dage. Det er også den årstid med mest nedbør. Albury har omkring 20 dage om året, hvor temperaturerne kommer under frysepunktet, selvom skydækket begrænser frosten. Slud forekommer om vinteren, men blivende sne er sjældent. Den højest målte temperatur i Albury er 46,1 °C og er fra 4. januar 2020. Den laveste temperatur er −4.0 °C, som blev målt 8. august 1994 (begge målt ved Airport AWS station).
Alburys årlige middelnedbør er 692 millimeter, hvilket er mere end Melbourne men mindre end Sydney. Det kan regne hele året, men det meste af nedbøren falder i vintermånederne. Juli er den vådeste med et gennemsnit på 76 millimeter og februar den tørreste med 43 millimeter. Albury har en ret høj fordampning om sommeren, som gør at landskabet ser mere tørt ud end for eksempel Melbourne, som får mindre regn (om vinteren er Albury dog meget grønnere). Vejret i Albury er meget solrigt. Byen får i gennemsnit 108 dage om året med klar himmel (med hovedparten af dagene om sommeren eller efteråret). Den solrigeste måned er januar med 14,6 dage med blå himmel (og 7,7 overskyede dage). Den mest skyede måned er juli med 17,5 overskyede dage (og kun 3,9 dage med blå himmel).
Albury Airport AWS (1993–2020)
Byens udformning thumb|Alburys mindesmærke for 1. verdenskrig om natten. thumb|Alburys botaniske have Det centrale Albury ligger mellem jernbanen, Murray River og Monument Hill. Butikker og kontorer er koncentreret omkring Dean Street. Ved pladsen QEII Square er en række kulturinstitutioner samlet: Albury Library Museum, Murray Art Museum Albury (MAMA), Albury Entertainment Centre and Convention Centre og Murray Conservatorium. Her ligger også postkontor, politistation, retsbygning og Saint Matthews Anglikanske Kirke (som er genopbygget efter at være ødelagt af en brand i 1990). Albury Citys rådhus ligger i Kiewa Street.
Forrest Hill ligger direkte nordvest for centrum og dækker området mellem Monument Hill og Nail Can Hill. Mod vest ligger forstaden West Albury. West Albury består primært af beboelsesområder, men her ligger også et mindesmærke for 1. verdenskrig. West Albury var tidligere et vådområde, men nu er kun Horseshoe Lagoon sydvest for forstaden tilbage.
thumb|left|Typisk vej i forstaden Thurgoona East Albury ligger øst for centrum. Den har beboelsesområder, parkområder og let industri. Her ligger også Albury Base Hospital og byens lufthavn. Mungabareena Reserve ligger ved Murray syd for lufthavnen og er et aboriginsk kultursted. Mungabareena betyder "sted med en masse snak" på Wiradjuri-sproget.Microsoft Word – nht report 2002.doc. (PDF) . Hentet 18. august 2011.
South Albury har blandede bolig- og industrikvarterer. Flodsletten syd for jernbanen og Hume Highway bliver stadig brugt til landbrug og græsning. Siden 1990'erne har man kraftigt reduceret risikoen for oversvømmelser i området.
North Albury var dækket af frugtplantager og vinmarker i den første del af det 20. århundrede, og hvor James Fallon High School nu ligger, var der tidligere en sump. Efter 2. verdenskrig er området blev bebygget med boliger.
Lavington er Alburys største forstad og den eneste med eget postnummer (2641 mod 2640 for resten af Albury). Forstaden fik oprindeligt navnet Black Range i 1850'erne, men blev omdøbt til Lavington i 1910.Jess, Allison. (17. juni 2009) Lavington celebrates – ABC Goulburn Murray – Australian Broadcasting Corporation. Abc.net.au. Hentet 18. august 2011. Tidligere lå den i Hume Shire, men blev indlemmet i City of Albury i 1950'erne. Herefter er Lavington løbende blev udbygget med boliger og forretninger. Indtil 2007 gik Hume Highway igennem centrum af Lavington, men i dag bliver den ført udenom.Home – RTA Road Projects . Rta.nsw.gov.au. Hentet 18. august 2011.
Thurgoona, øst for Lavington, blev udbygget som en beboelsesforstad i 1970'erne. I 1990'erne blev et nyt campus for Charles Sturt University anlagt her. En stor golfklub (Thurgoona Country Club Resort) ligger også i forstaden.Thurgoona Country Club Resort . Thurgoonagolf.com.au. Hentet 18. august 2011.