Gastón Alexis Silva Perdomo (født 5. marts 1994 i Salto, Uruguay), er en uruguayansk fodboldspiller (forsvarer). Han spiller i Argentina for Independiente.
Klubkarriere På klubplan startede Silva sin karriere i Montevideo-klubben Defensor Sporting, som han repræsenterede både på ungdomsplan og i de første år som seniorspiller. Efter tre sæsoner i klubben rejste han til Italien, hvor han skrev kontrakt med Torino F.C. Efter at have haft problemer med at komme på holdet i Serie A-klubben tilbragte han et år på leje i Spanien hos Granada.
Efter egentligt at have skrevet kontrakt med mexicanske Pumas UNAM i sommeren 2017 forlod Silva klubben uden at have spillet en eneste kamp, for i stedet at repræsentere Independiente i Argentina. Her var han i sin første sæson med til at vinde den næststørste af de sydamerikanske klubturneringer, Copa Sudamericana.
Landshold Silva har (pr. juni 2018) spillet 17 kampe for Uruguays landshold, som han debuterede for 13. oktober 2014 i en venskabskamp mod Oman. Han har repræsenteret sit land ved flere udgaver af de sydamerikanske mesterskaber, Copa América og ved VM 2018.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Uruguay Kategori:Fodboldspillere fra Torino FC Kategori:Fodboldspillere fra Granada CF Kategori:Fodboldspillere fra Club Universidad Nacional Kategori:Fodboldspillere fra Independiente Kategori:Personer fra Salto