Jonathan Simon Woodgate (født 22. januar 1980) er en engelsk fodboldtræner, og tidligere fodboldspiller, som er assistenttræner for Premier League-klubben Manchester United.
Klubkarriere
Leeds United Woodgate havde som ungdomsspiller spillet hos sin lokalklub Middlesbrough, men skiftede i en alder af 16 til Leeds United efter uenigheder med klubben om hans fremtid.
Han fik sin førsteholdsdebut med klubben i oktober 1998, og imponerede med det samme. Han blev over de næste år etableret som en vigtig spiller på holdet, på trods af han døjede med gentagende skadesproblemer.
Newcastle United Woodgate blev solgt til Newcastle United i januar 2003. Han imponerede i sin ene sæson med klubben, hvor han blev beskrevet som 'perfekt' af manager Bobby Robson.
Real Madrid Woodgate skiftede i august 2004 til Real Madrid. Skiftet var en stor overraskelse for mange, især som resultat af Woodgates skadesproblemer. Skiftet endte dog også med at være en fiasko. Han spillede ikke en eneste kamp i sin første sæson på grund af skader, og gjorde først sin debut i september 2005 i en La Liga-kamp imod Athletic Bilbao. Han scorede her et selvmål og fik senere rødt kort i hvad er ofte blevet beskrevet som den måske dårligste debut i fodbold nogensinde. Skadesproblemer ødelagde resten af hans tid i Spanien, og i 2007 blev han i en online afstemning valgt som den værste transfer i det 21. århundrede i den spanske avis Marca.
Middlesbrough Woodgate vendte i august 2006 tilbage til sin barndomsklub Middlesbrough på en lejeaftale. Efter en god sæson, så blev skiftet gjort permanent i april 2007.
Tottenham Hotspur Woodgate skiftede i januar 2008 til Tottenham Hotspur. Den 24. februar af samme år scorede Woodgate hans første mål for klubben, hvilke var det vindene mål i League Cup finalen imod Chelsea. Hans mål sikrede hermed Tottenhams første trofæ i ni år.
Resten af hans tid med klubben var plaget af skader, og han forlod klubben ved kontraktudløb i juni 2011.
Stoke City Woodgate skiftede i juli 2011 til Stoke City på en pay-as-you-play kontrakt, altså at han kun blev betalt hvis han var tilgængelig.
Middlesbrough retur Woodgate vendte i juli 2012 tilbage til Middlesbrough. Han forlod klubben ved kontraktudløb i juni 2016, og valgte herpå at stoppe sin spillerkarriere.
Landsholdskarriere Woodgate debuterede for Englands landshold den 9. juni 1999. Han spillede i alt otte kampe for landsholdet.
Trænerkarriere
Middlesbrough Efter en kort periode som talentspejder hos Liverpool, så blev Woodgate i marts 2017 ansat som assistenttræner hos Middlesbrough under Steve Agnew. Han forlod rollen efter ankomsten af Garry Monk som cheftræner i juni, men bare et halvt år senere da Monk blev fyret og erstattet af Tony Pulis, vendte Woodgate tilbage i rollen som assistenttræner."Tony Pulis appointed Middlesbrough manager" SkySports. 2017-12-26. Hentet 2026-01-14.
Woodgate blev i juni 2019 forfremmet til cheftræner efter Pulis var blevet fyret. Han forblev i rollen frem til juni 2020, hvor han blev fyret.
Bournemouth Woodgate blev ansat som assistenttræner hos Bournemouth den 1. februar 2021, og bare to dage senere blev han gjort til midlertidig cheftræner efter Jason Tindall blev fyret. Han ledte holdet til at slutte på sjettepladsen, men fik ikke sin kontrakt gjort permanent, og han forlod ved sæsonens udgang.
Assistenttræner Woodgate vendte i oktober 2022 tilbage til Middlesbrough, da han blev assistenttræner under Michael Carrick. Han var i rollen 2,5 år, før han forlod sammen med Carrick i juni 2025.
Han blev i januar 2026 assistenttræner hos Manchester United efter Carrick blev ansat som cheftræner hos klubben.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra England Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra England Kategori:Fodboldspillere fra Leeds United F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Newcastle United F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Real Madrid CF Kategori:Fodboldspillere fra Middlesbrough F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Tottenham Hotspur F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Stoke City F.C. Kategori:Fodboldtrænere fra England Kategori:Fodboldtrænere fra Middlesbrough F.C. Kategori:Fodboldtrænere fra AFC Bournemouth