Sommer-OL i 1984 i Los Angeles blev ligesom Sommer-OL i Moskva fire år tidligere ramt af en massiv boykot. Denne gang var det Sovjetunionen og de øvrige østblok-lande (med undtagelse af Rumænien og Jugoslavien), der boykottede legene på grund af deres utilfredshed med sikkerheden.

Carl Lewis var legenes store medaljesluger. Han tangerede Jesse Owens' rekord fra 1936 i Berlin ved at vinde fire guldmedaljer i hhv. 100 m, 200 m, 4 x 100 m-stafet og længdespring.

Storbritanniens Sebastian Coe forsvarede sin 1500 m-guldmedalje, og synkronsvømning kom på programmet for første gang.

Fodboldbanen bød velkommen til professionelle spillere – et signal fra IOC om, at tingene var ved at ændre sig, og at man var nødt til at følge med i idrættens udvikling.

Det skønnes, at 5,7 millioner tilskuere besøgte legene.

Der var ingen guldmedaljer til Danmark i Los Angeles.

Danske deltagere 54 mænd 11 kvinder

Danske medaljer i Los Angeles 1984 Guld: 0

Sølv: 3 Ole Riber Rasmussen, (Skeetskydning) Henning Lynge Jakobsen, (Kano, 500m) Anne Grethe Tørnblad-Jensen, (dressurridning)

Bronze: 3 Henning Lynge Jakobsen, (Kano, 1000m) Michael Jessen, Lars Nielsen, Per Rasmussen og Erik Christiansen, (Firer uden styrmand) Hanne Mandsfeldt Eriksen, Birgitte Hanel, Inger Charlotte Koefoed, Bodil Steen Rasmussen og Jette Hejli Sørensen, (dobbelt-firer med styrmand)

Referencer

Kilder

Kategori:Sport i 1984