Østrig, officielt Republikken Østrig (), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst og Tyskland og Tjekkiet i nord. Hovedstaden er Wien. Østrig har 9.027.999 indbyggere (1. april 2022), hvoraf tre fjerdedele tilhører den romersk-katolske tro. Det officielle sprog er tysk, der tales i dialektiske former. Herudover er slovensk, kroatisk og ungarsk anerkendte minoritetssprog.
Republikken Østrig blev dannet på resterne af det østrig-ungarske dobbeltmonarki efter 1. verdenskrig og fik sin første statsforfatning i 1920. Denne blev videreført efter 2. verdenskrig i 1945, hvor den Anden Republik blev dannet. Fuld suverænitet fik Østrig med statstraktaten af 15. maj 1955. Østrig har en forfatningsbestemt neutralitet og er sæde for flere internationale organisationer, heriblandt FN, OSCE og OPEC. Landets statsoverhoved er forbundspræsidenten. Forbundskansleren er regeringchef.
Nationalrådet, der har 183 medlemmer, er det direkte valgte parlamentskammer. Valgperioden er fem år, og valgretsalderen er 16 år, hvilket er den laveste i Europa. Forbundsrådet er Østrigs indirekte valgte parlamentskammer, hvortil forbundslandenes lokale parlamenter, landdagene, udpeger 62 repræsentanter. Forbundsrådet har absolut vetoret mod love, der griber ind i forbundslandenes anliggender og rettigheder.
Topografisk er Østrig domineret af Alperne, der dækker 60 % af landet. Disse har stor betydning for Østrigs turisme, hvor alpin vintersport er en betydende erhvervsfaktor. Herudover er maskiner, kemiske produkter, stål- og metalvarer samt vin vigtigste produkter i Østrigs samhandel med udlandet. Også inden for infrastrukturen har topografien stor betydning, hvor bane- og vejanlæg er præget af det uvejsomme terræn med mange bro- og tunnelværker, ligesom landets mange floder giver gode muligheder for vandkraft, der dækker to tredjedele af landets energibehov. Kulturlivet er rigt og har fostret store komponister som W.A. Mozart, Joseph Haydn, Franz Schubert, Johann Strauss samt Gustav Mahler.
Etymologi
thumb|left|Den første skriftlige tilstedeværelse af ordet "Ostarrîchi", med rød cirkel omkring. Nutidens Østrig ærer dette dokument, dateret 996, som nationens grundlæggelse.
Det tyske navn for Østrig, Österreich, betød "østligt rige" på oldhøjtysk, og er beslægtet med ordet Ostarrîchi, der første gang optræder i "Ostarrîchi dokumentet" fra 996. Ordet er sandsynligvis en oversættelse af det middelalderlatinske til en lokal bayersk dialekt. Østrig var et bayersk præfektur skabt i 976. Ordet "Österreich" er en latinisering af det tyske navn og blev først brugt i det 12. århundrede. På denne tid var Donaus opland i Østrig (Oberösterreich og Niederösterreich) det østligste område i Bayern, ja faktisk i alle de tyske lande, fordi de tidlige tyske østområder var befolket af slaviske sorbere og polabianere.
En østrigsk historiker fra det 20. århundrede ved navn Friedrich Heer erklærede i sin bog Der Kampf um die österreichische Identität (Kampen om den østrigske identitet),Friedrich Heer: Der Kampf um die österreichische Identität. Böhlau, Wien/Köln/Graz 1981, . at den tyske form Ostarrîchi ikke var en oversættelse af det latinske ord, men at begge ord stammede fra et meget ældre udtryks oprindelse i de keltiske sprog i oldtidens Østrig. For mere end 2.500 år siden blev størstedelen af landet kaldt Norig af den keltiske befolkning (Hallstattkulturen). Ifølge Heer er betød no- eller nor- "'øst" eller "østlige", hvorimod -rig er relateret med det moderne tyske Reich, der betyder "rige". Derfor vil Norig i bund og grund betyde det samme som Ostarrîchi, Österreich og Østrig. Det keltiske navn blev til sidst latiniseret til Noricum efter romerne omkring 15. f.v.t havde erobret det område, der omslutter det meste af nutidens Østrig. Noricum blev senere en romersk provins i midten af det første århundrede. A.D. Heers hypotese er ikke blevet accepteret blandt lingvister.
Historie
Oldtid til 15 f.Kr. thumb|upright|Venus fra Willendorf De ældste spor efter mennesker i Østrig hører til palæolitikum, Neandertalernes tid. Der er flere oldtidsfund i Niederösterreich, hvoraf det mest kendte er i Wachau.Vocelka, s. 18 Her er også de to ældste østrigske kunstværker fundet, en lille kvindefigur, den såkaldte Dansende Fanny fundet i Stratzing/Krems-Rehberg, samt figuren Venus fra Willendorf. Efter den trinvise bosættelse i alle regioner i Østrig i den sene stenalder står kobberalderen i udnyttelsen af råstoffernes tegn, først og fremmest kobber. Fra denne tid stammer også den berømte gletsjermumie Ötzi i det østrigsk-italienske grænseområde.
Under bronzealderen mellem 3. og 1. årtusinde f.Kr. blev der etableret et stigende antal handelscentre, hvis størrelse samtidig tog til. Der blev også etableret fæstninger fortrinsvis i råstofudvindingsområderne. I området omkring Hallstatt begyndte den systematiske udvinding af stensalt. Den ældre periode af jernalderen er opkaldt efter denne by: Hallstattkulturen.Vocelka, s. 22 Den yngre jernalder står i kelternes tegn, som i syd og øst af det nuværende Østrig etablerede den første statsdannelse.Görlich, s. 14-15 Den vestlige del blev i denne periode beboet af rætierne.Zöllner, s. 33
Romersk provins og folkevandring 15 f.Kr.-700 thumb|left|Romerske provinser og byer inden for Østrigs nuværende område Størstedelen af det nuværende Østrig blev omkring 15 f.Kr. besat af Romerriget.Vocelka, s. 30 Den romerske hersker Claudius oprettede under sin regeringsperiode (41-54 e.Kr.) den romerske provins Noricum, hvis grænser stort set svarede til Østrigs nuværende.Zöllner, s. 25-25 Øst for Vindobona (det nuværende Wien) lå den største romerske by Carnuntum. Andre vigtige byer var Aguntum (ved Lienz), Juvavum (Salzburg), Virunum (nuværende Klagenfurt) og Teurnia (i nærheden af Spittal an der Drau).Zöllner, s. 27
Efter udbredelsen af kristendommen i det 2. århundrede e.Kr. begyndte den langsomme nedgang for Romerriget gennem folkevandringerne.Vocelka, s. 37 Efter goterne, slaverne og avarernes lange pres mod provinsen Noricum begyndte bajuvarernes bosættelser i det 6. århundrede, mens det nuværende Vorarlberg blev befolket af alemannerne. I det nordlige alpeområde etablerede det bayriske hertugdynasti, hvis slægt stammede fra Agilolfinger, sig fra det 6. århundrede.Zöllner, s. 40-41 Få årtier senere var Romerriget endegyldigt faldet fra hinanden.
Frankerrige og det hellige romerske rige 700-1806 thumb|right|upright|Friedrich I. Barbarossa Store dele af Østrig hørte i det sene 700-tal til det bayriske hertugdømme i Karl den Stores frankiske rige. I det senere østfrankiske rige svarede regionen til det nuværende Niederösterreich og var fra 856 underlagt Karolingerne som Marchia orientalis. Det er latin for den østlige mark.Zöllner, s. 54 Dette grænseland i rigets sydøstlige del blev kimen til det senere Østrig. Området blev dog tabt til Ungarn i 907. Først efter Lechfeldslaget kunne det østfrankiske rige igen ekspandere mod øst, og der opstod nye hertugdømmer og markgrevskaber. Dermed begyndte også en ny bayrisk bosætningsbølge.Zöllner, s. 59-60
I år 976 opstod den ældste land-enhed inden for grænserne af det nuværende Østrig i form af det selvstændige hertugdømme Kärnten. Samme år blev Marchia Orientalis overgivet til en greve af Babenberg af kejser Otto II. Marchia Orientalis blev i den forbindelse første gang benævnt Ostarrîchi. Udtalen og skrivemåden blev senere til Österreich. Den første skriftlige kilde til navnet er et dokument udfærdiget i Bruchsal den 1. november 996. Deri er fastslået en gave fra Otto III til biskoppen af Freising, nemlig en region der almindeligvis kaldes Ostarrichi ("regione vulgari vocabulo Ostarrichi"), hvormed mentes området omkring Neuhofen an der Ybbs ("in loco Niuuanhova dicto").Zöllner, s. 63Volcelka, s. 48 Dette dokument opbevares i dag i Bayrische Hauptstaatsarchiv i München.Land Niederösterreich, Der Landesname: Die Ostarrîchi-Urkunde (Besøgt den 22.08.2008) Området blev også kendt som Ostland (lat. Austria) eller Osterland, og den 8. september 1156 blev det ophøjet til et af Bayern uafhængigt hertugdømme af kejser Friedrich I gennem udstedelsen af det såkaldte Privilegium Minus.Vocelka, s. 52-54 Dermed begyndte Østrigs egentlige historie som selvstændigt territorium inden for det hellige romerske rige.
thumb|left|Kejserinde Maria Theresia omgivet af sin familie på Schönbrunn slot
Babenbergerne blev i 1278 efterfulgt af Habsburgerne.Görlich, s. 50-51 For at understrege deres særlige status gjorde de hertugdømmet Østrig til et ærkehertugdømme ved en forfalsket erklæring kaldet Privilegium Maius.Vocelka, s. 70 De udvidede deres herskerområde indtil 1525 og blev en magtfaktor i det hellige romerske rige. De sene Babenbergere havde forbundet Steiermark med Østrig, og for Habsburgerne lykkedes det derfra at skabe et kompleks af lande gennem erhvervelse af Kärnten, Tyrol, Krain og flere andre områder, som samlet blev kaldt Herrschaft zu Österreich.Zöllner, s. 137Vocelka, s. 67 Fra 1438 besad dynastiet næsten gennemgående den romersk-tyske konge- og dermed også kejserrang.
Fra slutningen af det 15. århundrede til 1690 blev de habsburgske landområder i stigende omfang udsat for angreb af det Osmanniske Rige, som stræbte mod vest fra Ungarn. Først i 1716 lykkes det Prins Eugen af Savoyen at slå "tyrkerne" tilbage til Beograd.Béhar, s. 73 Reformationen af kirken slog i begyndelsen hurtigt igennem, men blev i løbet af det 17. århundrede igen slået tilbage.Zöllner, s. 202-203
1713 blev der med den pragmatiske sanktion for første gang lavet en grundlov for alle de habsburgske landområder, og den fastslog at disse områder var udelelige og uadskillelige. Dermed lå det fast, at disse lande havde et enhedsfællesskab under et fælles statshoved – et fællesskab der blev kaldt "Østrig".Béhar, s. 80 Den fastslog også, at efter kejser Karl VI, der ikke havde nogen mandlige arvinger, skulle hans datter Maria Theresia følge ham som dronning af de østrigske arvelande. I den østrigske arvefølgekrig lykkedes det i hovedsagen for det nye hus Habsburg-Lothringen at tilegne sig magten i arvelandene. Da Preussen og Rusland i det 18. århundrede opdelte Polen, fik Østrig tildelt Galicien og Lodomerien.Béhar, s. 84
Franz II grundlagde i 1804 kejserriget Østrig og tilegnede sig som Franz I titlen som Kejser af Østrig. I 1806 nedlagde han dog efter pres fra Napoleon kejserkronen for det hellige tysk-romerske rige, hvormed det også de jure ophørte med at bestå.Vocelka, s. 172 Således var han i to år den eneste dobbeltkejser i historien.
Kejserriget Østrig (1804-1867) og dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn (1867-1918)
Det nye kejserrige Østrig var en etnisk blandet stat, der udover tysk også talte ungarsk, italiensk, tjekkisk, polsk, ukrainsk, rumænsk, kroatisk, serbisk, slovakisk og slovensk. Da områderne tidligere havde hørt under det hellige romerske rige, indgik det fra 1815 i det tyske forbund, i hvis forbundsforsamling den østrigske gesandt havde formandskab. Landsdelen Salzburg tilfaldt i 1816 som hertugdømme det østrigske kejserrige, efter at det havde været et selvstændigt fyrsteærkebispedømme siden 1328.
Den førende politiker i den østrigske Biedermeier-tid var udenrigsminister og senere kansler Metternich. For ham gjaldt det at holde befolkningen i ro med censur og stikkeri for at opretholde den gamle orden: det enevældige monarki. De samme mål havde man på det tidspunkt i Preussen og Rusland, og sammen grundlagde disse tre monarkier den hellige alliance.Béhar, s. 88 I denne periode fandt industrialiseringen af Østrig også sted. I 1837 kørte det første damptog mellem Floridsdorf og Deutsch-Wagram, som var første del af nordbanen – monarkiets vigtigste banestrækning.