Almanon er et nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside i det ujævne, sydligt-centrale højland, og det er opkaldt efter den abbasidiske kalif Abdalla al-Ma'mun (786-833).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .
Omgivelser Krateret ligger syd-sydøst for Abulfedakrateret og nord-nordøst for det mindre Geberkrater. Kraterkæden med navnet Catena Abulfeda danner en linje mellem den sydlige kant af Abulfedakrateret og den nordlige kant af Almanonkrateret og fortsætter i en længde af omkring 210 kilometer til den stejle skråning Rupes Altai.Lpi-måneatlas
Karakteristika Kanten af Almanon danner en lidt uregelmæssig cirkel, med udadvendte buler mod nord og sydvest. Kraterparret "Almanon A" og "Almanon B" er forbundet med ydersiden af den sydlige rand. Den indre væg er bredest langs den østlige side. Små kratere, som hører til Catena Abulfeda, rækker en smule ind i den nordøstlige rand.
Den ydre væg er generelt nedslidt og mangler den skarphed, som yngre kratere udviser, men den er ikke særlig ramt af senere nedslag. Kraterbunden er relativt flad uden særlige kendetegn andet end få småkratere.
Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Almanonkrateret har følgende satellitkratere:
AlmanonBreddeLængdeDiameterA17,7° S15,3° Ø10 kmB18,3° S15,3° Ø25 kmC16,1° S16,0° Ø16 kmD18,6° S15,6° Ø6 kmE17,9° S13,7° Ø5 kmF15,9° S14,3° Ø5 kmG17,8° S14,6° Ø5 kmH19,0° S15.3° Ø6 kmK15,8° S15,4° Ø8 kmL18,9° S16,6° Ø6 kmP18,5° S17,0° Ø8 kmQ18,1° S17,0° Ø5 kmR18,2° S15,9° Ø4 km
Måneatlas
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen