Anaxagoras er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside nær dens nordpol og er opkaldt efter den græske filosof Anaxagoras (ca. 500 – ca. 428 f.Kr.).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser :
Omgivelser Anaxagoraskrateret ligger over det større og mere nedslidte Goldschmidtkrater. Mod syd-sydøst ligger Epigeneskrateret, og stik syd ligger de nedslidte rester af Birminghamkrateret.Lpi-måneatlas
Karakteristika Anaxagoras er et så relativt ungt nedslagskrater, at det stadig er omgivet af et strålesystem, som ikke er blevet eroderet ved erosionspåvirkning fra rummet. Strålerne fra stedet når ud til en afstand på mere end 900 kilometer fra randen og når helt til Platokrateret mod syd.
Krateret indre har forholdsvis høj albedo, hvilket gør det til et fremtrædende sted, når Månen næsten er fuld. (Dets beliggenhed på høj breddegrad betyder, at Solen altid står tæt ved horisonten, selv ved dens maksimale højde mindre end en dag efter fuldmåne). Kraterets indre vægge er stejle og falder i terrasser. Den centrale top er forskudt i forhold til kraterbundens midte og slutter sig til en lav højderyg over bunden.
Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Anaxagoraskrateret har følgende satellitkratere:
Anaxagoras LængdeBreddeDiameterA72,2° N6,9° V18 kmB70,3° N11,4° V5 km
Måneatlas
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen