Helsingørmotorvejen er en motorvej på Sjælland, der går mellem Hans Knudsens Plads på Ydre Østerbro i København og Helsingør.

Det sidste stykke vej på ca. 1,1 km ind til Helsingør er anlagt som almindelig 2-sporet landevej.

Motorvejen er en del af det det europæiske motorvejsnet med rutenumrene E47 og E55. Desuden indgår en del af strækningen som rute 19 i det danske hovedvejsnet.

Historie Strækningen Jægersborg – Hørsholm påbegyndtes i 1934 og åbnede 23. januar 1956 som Danmarks første motorvej – Hørsholmvejen. Indvielsen skete dog ikke uden problemer. Nogle af de 13 rutebiler med 300 indbudte gæster kørte fast i sneen, der var faldet under en kraftig snestorm to dage førVejhistorisk hjørne: Danmarks første motorvej 50 år. Dansk Vejtidsskrift, april 2006. Hørsholmvejen blev busbetjent fra 1. maj 1956, hvor linje 180 Jægersborg station-Nærum st.-Gl. Holte blev oprettet, og samtidig blev delstrækningen Hørsholm-Fredensborg-Hillerød på linje 184 forlænget til Jægersborg station og fik selvstændigt linjenummer 314Sølvbusserne - Lyngby-Nærum Jernbanes busser. Jens Birch. Sporvejshistorisk Selskab 1995.

Strækningen Hans Knudsens Plads – Motorring 3, som er almindeligt kendt som Lyngbymotorvejen, skiftede i 2005 officielt navn til Helsingørmotorvejen. Det laveste punkt er nogle hundrede meter ved Nordhavnsvej og er flere gange blevet oversvømmet efter skybrud.

Kendte på motorvejen Preben Uglebjerg omkom i en trafikulykke på Helsingørmotorvejen ved Isterød, mens han var på vej hjem til Hornbæk efter en forestilling i Tivoli-Varieteen natten til den 31. maj 1968.

Under udbygningen af motorvejen i 1997 blev vejen landskendt, da de konservatives leder Hans Engell, med en alkoholpromille på 1,37, påkørte en betonklods.

Vejen blev også landskendt i Sverige i 2000, da kong Carl Gustaf kørte for stærkt med sin Ferrari.Artikel på aftonbladet.se

Udbygning fra 4 til 6 spor I november 2003 blev et flertal i Folketinget enige om en trafikpakke, der indebar, at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag for udbygning af motorvejen mellem Øverød og Isterød fra 4 til 6 spor.Finansministeriet, 5. november 2003 – VVM-rapporten for udvidelsen færdiggjordes i 2009, og heraf fremgik det bl.a., at alle broer enten skal nedrives og nyopføres eller udvides for at gøre plads til 6 spor.Vejdirektoratet, 2009, Rappport 346 – Udbygning af Helsingørmotorvjen mellem Isterød og Øverødvej, VVM-redegørelse, Sammenfattende rapport , , s. 12 Udbygningen forventes gennemført i løbet af 4-5 år efter at anlægsloven er vedtaget, hvoraf anlægsarbejdet udgør de sidste 2-3 år.Vejdirektoratet, 2009, Rappport 346 – Udbygning af Helsingørmotorvjen mellem Isterød og Øverødvej, VVM-redegørelse, Sammenfattende rapport , , s. 119

Under opførelsen af en bro henover motorvejen ved Gl. Holte skete et uheld d. 27. september 2014, da broen kollapsede mens håndværkere var i gang med at støbe den. Ingen kom til skade, men motorvejen var lukket i flere dage, mens oprydningsarbejdet stod på. En bro der var under opførelse med lignende metoder på Lolland blev sat i bero, mens årsagen til brokollapset blev klarlagt.Motorvej spærret efter brokollaps. DR. Hentet 6. oktober 2015

Etaper Motorvejsetaper Fra Frakørsel Til Frakørsel Baner KM Åbnet Bemærkninger Helsingør Mørdrup 3 2 2,5 1985 Åbnet 25. november 1985. Mørdrup 3 Kvistgård 4 4 2,8 1974 Kvistgård 4 Brønsholm 7 4 9,2 1974 Brønsholm 7 Isterød 9 4 1957 Åbnet 23. marts 1957. Fortsættelse af Hørsholmvejen, denne vej er også en betonvej. Betonen er dog senere blevet asfalteret over. Isterød 9 Hørsholm S 10 4 2,2 1957 Åbnet 23. marts 1957. Fortsættelse af Hørsholmvejen, denne vej er også en betonvej. Betonen er dog senere blevet asfalteret over. VVM-rapport for udvidelse til 6 spor udarbejdet i juli 2009. Hørsholm S 10 Gl. Holte (Øverødvej) 13 4 3,8 1956 Åbnet 23. januar 1956. Fortsættelse af Hørsholmvejen, denne vej er også en betonvej. Betonen er dog senere blevet asfalteret over. Udvidelse fra 4 til 6 spor indgår i trafikaftalen af 2. december 2009. Gl. Holte (Øverødvej) 13 Jægersborgvej MotorvejskrydsKgs. Lyngby 6 7,7 1956 Danmarks første færdige motorvej, kaldet Hørsholmvejen - åbnet 23. januar 1956. Byggeret på Fugleflugtslinjen er dog startet før denne strækning. Motorvejen er i øvrigt en betonvej men betonen er dog senere blevet asfalteret over. Betonen fjernes og bygges som en moderne motorvej. Motorvejen blev udvidet fra 4 til 6 spor i 1997. Jægersborgvej MotorvejskrydsKgs. Lyngby Hans Knudsens Plads 6 1974 Vejen er bedre kendt som Lyngbymotorvejen, og i 2005 skiftede den officielt navn af vejdirektoratet til Helsingørmotorvejen under titlen en motorvej et navn . Strækning blev som et forsøg bygget som Danmarks første motorgade. Lyngbyvejen blev opgravet og anlagt som lokalveje i siderne, som i øvrigt var en stor 4 sporet hovedvej, belagt med chaussesten.

Se også Motorveje i Danmark Europavej E47 Europavej E55 Primærrute 19 Hørsholmvejen (dokumentarfilm), dokumentarfilm fra 1938 om anlæggelsen af Hørsholmvejen

Referencer

Eksterne henvisninger

Lov om anlæg af en Motorvej Vest om København samt Udbygning af Hørsholmvejen som Motorvej

Kategori:Motorveje i Danmark